Panik Alder!!!

Jaks… De seneste dage er der et lille monster, som forsøger at tvinge sig adgang til mit mindset.

Sagen er den, at jeg fylder 26 her den 10. oktober, hvilket er lige om snart. Jeg har ikke rigtig tænkt så meget over fødselsdagstam-tam i år, og har derfor heller ikke planlagt nogen festligheder.

Jeg har simpelthen for forrygende travlt, at tanken om OGSÅ at skulle planlægge fødselsdag, føles som ekstra på ekstra… Bliver helt forpustet!

Så fødselsdagen er egentlig sat på standby i år.

Der lægger også noget andet i det… Tid er en ting… Noget andet er det faktum, at jeg bliver 26 = tættere på 30 som er min skrækalder – tættere på graven – tættere på rynker og grå hår – tættere på at blive et moselig – grauballemandens tvilling – et oldtidslævn. JAKS!!!!

Der er selvfølgelig mange som mener, at 26 er ingen alder og hele det her panik halløj er pjat. Det er heller ikke døden jeg er bange for, slet ikke, nærmest tværtimod… Jeg er bange for, at jeg ikke når de ting jeg er sendt på Jorden for at gøre i dette liv. Så mange ting, så lidt tid!

Jeg er rigtig bange for, at når jeg sidder som 98-årige og kigger tilbage på mit liv, at jeg fortryder at jeg ikke forfulgte mine drømme, mens jeg stadig kunne og være lidt træt af, hvis jeg ikke kan blive ved med at gøre de ting, som jeg brænder for…

Da jeg var yngre havde jeg tit svært ved at forstå, hvorfor man ikke måtte spørger om en kvindes alder, men nu tror jeg at jeg forstår det. Det er jo ikke særlig feminint og lady-like at føle sig som tudsegammel, vel? ;o)

25 passer mig perfekt… Jeg har virkelig ikke lyst til at blive ældre! Så jeg overvejer, at på en eller anden måde at komme op med en snedig plan til at forblive 25. Altså så min egentlig alder kun er noget, som står på min fødselsattest… tænke, tænke, tænke…

For at vende tilbage til alt det fødselsdags-hejs, så vil jeg egentlig også have det rigtig skønt med, at dagen blev brugt til at sætte noget andet i fokus, i stedet for mig. HADER at være centrummet for opmærksomhed… og at synge fødselsdagssang for mig er tæt på at medføre dødsstraf ;o) Synes det er så frygtelig pinligt.

De sidste par år, så har jeg arrangeret en dag ud af det. Jeg har jo den fordel, at min fødselsdag ligger i ugen på til efterårsferien. Så derfor har mine nærmeste også mulighed for at holde fri det meste af dagen, og tage et sted hen og få en god oplevelse. Sidste år kørte vi på shoppingtur i Kolding Storcenter, hvorefter vi tog ud og spise. Rigtig hyggeligt og jeg kunne fjerne mig selv fra at være i centrum og i stedet fører fokusset over på selve turen. PERFEKT!

Hvad det bliver til i år, det ved jeg virkelig ikke… Simpelthen fordi jeg ikke har tid til at udtænke en ny plan. Disse dage er top-pakket, og min fødselsdag er faktisk min eneste fri-dag i de næste 3 uger.

Lad mig hører, hvad I har af forslag til en heeeeelt stille og rolig low-key fødselsdag? – og hvordan har I det med at fylde år?