Det er slet ikke mening at Raise Our Voices skal være en arbejdsrelateret blog, for alt omkring Personlig og Spirituel Udvikling hører til på SabrinaJensen.dk – MEN ved at Raise Our Voices er en personlig blog, så er det slet ikke usandsynligt at vi kommer til at snakke om mit åndelige arbejde… Jeg blev inspireret til at skrive dette indlæg, da jeg læste Mascha Vang’s indlæg om at hun havde været til clairvoyant.

Så i dag tænkte jeg, at jeg vil dele lidt om mine erfaringer med clairvoyance. Jeg er jo 3. generation af clairvoyante og psychics, så det har altid været en helt naturlig del af mit liv. Det er så naturligt for mig, at jeg altid har vidst, at jeg skulle have en spirituel praksis og bruge mine gaver til at hjælpe andre. Det betyder at jeg siden 2011 har lavet Readings professionelt for klienter i hele verden fra Grønland til New Zealand og fra Californien til Singapore. Det er helt vildt!!!

I min praksis har jeg valgt, at lave Readings online for at kunne nå ud og hjælpe flest mulige mennesker, uafhængigt at geografi. Faktisk så giver det også mig mulighed for, at give mest muligt værdi til klienten og gå endnu mere i detaljerne, end hvis jeg skulle gøre det in-person. Hvis du er interesseret, så laver en gratis ugelig læsning hver mandag på SabrinaJensen.dk

Som clairvoyant (og som alternativ behandler i det hele taget) oplever jeg nogle gange, at mit fag og evner bliver lidt misfortolket. Dels fordi der er RIGTIG mange fordomme forbundet med, at have en karriere indenfor den åndelige og alternative verden. Men personligt så oplever jeg også, at rigtig mange tror, at clairvoyance kun er afdødekontakt – højst sandsynligt fordi at medierne mest har haft fokus på afdødekontakt og ånder.

Clairvoyance betyder Klarsyn, hvilket betyder at kunne SE den åndelige verden. Clairvoyance er 1 ud af 4 spirituelle sanser som man kan være udstyret med. De andre er Clairaudience som er Klarhørelse, altså at kunne HØRER den åndelige verden; Clairsentience som er Klarføling, altså at kunne MÆRKE den åndelige verden i form at åndelige tilstedeværelse eller energier; og Claircognizance som er Klarviden, hvilket betyder at man ved noget uden at kunne forklare, hvorfra man ved det – man ved det bare. Egentlig er der også en 5. spirituel sans, som er Intuitionen.
– SabrinaJensen.dk

 

Jeg laver ikke afdødekontakt i min praksis. Det er ikke mit kald, og det er ikke noget jeg har lyst til. Jeg bruger afdødekontakt i mit privatliv, men ikke for andre. En af grundende er, at jeg fungere bedst ved at arbejde med energierne på de høje frekvenser, dvs. engle, opstegende mestre og Kærlighedens Kraft.

Når jeg er på historiske steder, kan jeg rigtig godt lide at bruge mine åndelige gaver til at opleve stedets historie, på en mere autentisk måde. Jeg keder mig lyn hurtigt, hvis der går for meget historie-undervisning-fra-folkeskolen i den. Jeg ved egentlig ikke, om hele det her psychic-ting i min familie, er årsagen til at min familie også er meget historie interesseret. Men det har betydet, at jeg er blevet slæbt rundt på alverdens historiske steder. Det var den fedeste oplevelse, da jeg så en renæssance-dronning gå tværs igennem lokalet og forsvandt ind i væggen på Rosenborg Slot. Sådan noget skræmmer mig ikke.  I virkeligheden synes jeg, at det er meget hyggeligt.

Helt ærligt, så er jeg kun blevet bange en gang, og det var på en skoletur til Theresienstadt, som er en koncentrationslejer i det nordlige Tjekkiet. Jeg havde en klasselærer som på ingen måde var åben overfor den åndelige verden, og han mente det var noget pjat når jeg sagde at jeg var clairvoyant. Der var no mercy!

I virkeligheden, så tror jeg ikke, at jeg blev bange for den åndelige verden, som sådan. Jeg blev bange for de ting jeg så igennem klarsyn. Jeg blev bange, fordi jeg så og oplevede de frygtelige ting som var sket, hvordan uskyldige mennesker blev tortureret, forpint og henrettet. Som særlig sensitiv så kan jeg slet, slet ikke tåle at være vidner til den slags. Selvom disse frygtelige ting skete under 2. verdenskrig, så fremtoner det alligevel som en nu og her oplevelse når man ser det som clairvoyant. Du skal huske på, at tid er menneskeskabt og kun eksistere i vores verden fordi det menneskelige sind er lineært og har brug for fortid-nutid-fremtid for at kunne orienterer sig. I den åndelige verden sker alting samtidig og nuet er det eneste der eksistere.

Jeg gik i 8. klasse, så selvfølgelig blev jeg bange, når jeg så folk hænge i en galge, en stribe mennesker som blev skudt op af en mur, og børn og kvinder som mistede livet i et gaskammer. Selvfølgelig blev jeg utryg, når jeg så soldater voldtage uskyldige kvinder, og når jeg kunne hører fangernes forpinte skrig over hele lejeren. Jeg tror bare det er en helt naturlig reaktion på, hvad jeg oplevede. Jeg oplevede, at jeg befandt mig midt i det, og kunne hverken gøre fra eller til, fordi det var noget som var sket. Det var de tunge og ubehagelige energier, som reflekterede hvad der i virkeligheden skete. For at sige det lige ud – DET VAR MEGA KLAMT!

Mit sensitive hjerte kan slet ikke holde den slags ud. Jeg ser jo heller ikke CSI eller NCIS i fjernsynet, fordi jeg ved at jeg vil have mareridt 14 dage efter. Jeg ser ikke engang Nyhederne i fjernsynet, fordi mit nervesystem ikke kan tåle alt det drama som sker ude omkring i verden.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at hører, om du har haft nogle oplevelser med den åndelige verden?

NB: Du er meget velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg, men hold det i en pæn, sober og respekfuld tone, ellers vil din kommentar blive slettet.

11. september har en lidt anden betydning for mig end størstedelen af verden. Hver gang jeg bliver spurgt, hvad jeg lavede da World Trade Center styrtede til jorden, så bliver mindet om en ubehagelig og akavet stemning, som jeg stadig kan mærke i mit hjerte i dag 14 år efter.

Det var frygtelig at komme hjem fra skole, og tro at jeg skulle se genudsendelsen nummer 117 af Beverly Hills 90210, og i stedet var hele tv-programmet ryddet for at sende live billeder fra New York, hvor fly brager ind i tvillinge-tårnede, folk der kaster sig ud fra 33. sal i håbet om at redde deres eget liv. Panik og angst fra alle på gaden, reporterne, politiet, brandvæsnet, falk..

Jeg som er særlig sensitiv kunne ikke holde ud at kigge på det i ret lang tid, og besluttede mig for at gå ind på mit værelse. Dels for at beskytte mig selv mod de frygtelige billeder (red. for at undgå 14 dage med mareridt), men også for at bidrage med, hvad jeg som en lille 12-årige dansk pige havde at bidrage med. Åndeligt arbejde!

Jeg har lavet åndeligt arbejde siden nærmest den dag jeg blev født. Jeg er 3. generation af clairvoyante og psychic, så jeg er virkelig taknemmelig over det privilegium at have 2 generationer før mig, som kunne støtte mig i min åndelige udvikling og lærer mig at mestre mine gaver endnu bedre.

Jeg ringede til min farmor og spurgte hende, om hvordan jeg kunne hjælpe ofrene i New York, fordi jeg kunne simpelthen ikke bare sidde og kigge på. Min farmor, som altid har haft en meget stor betydning for mig, både som menneske og åndelig væsen, forklarede at det eneste vi kunne gøre var at sende hvidt og helbredende lys til New York og ofrene, og bede Universet om ekstra forsyninger til at hjælpe alt og alle som havde brug for det. Perfekt! Jeg satte noget musik på, og satte mig til rette på min seng for at meditere. Jeg kunne med det samme mærke at jeg joinede en hel gruppe af Lightworkers og Earth Angels hele verden over, som alle sendte hvidt lys til New York. Det var ret magisk at være connected med ligesindet sjæle i sådan et stærkt åndelig arbejde.

Verden var i sorg over det som skete i New York, og mit sensitive hjerte græd med ofrende og deres pårørende! Men min verden blev vendt yderlige op og ned den dag… Denne gang var det ikke noget der skete i et andet kontinent, men i min egen familie. Jeg sansede at der var noget helt galt mht. mine forældre. De udsende den særeste energi… begge to… Jeg havde rigtig svært ved at identificere denne energi, for jeg havde aldrig oplevede den før. De virkede også så underlige begge to. Der var sket et eller andet, som de åbenbart ikke vil ud med, og det der skete i New York var den perfekte dækhistorie for ikke at tale om det.

Som voldsramt barn så lærer man at vælge sine kampe med omhu, og i dette tilfælde så lod jeg det ligge… for den super akavet og underlige stemning kunne jo også skyldes terror-angrebet og den globale chok…

I virkeligheden tror jeg mere at det var en blanding af terror-angrebet og det mine forældre prøvede at dække over. 1½ år senere fandt jeg så ud af, at mine forældre havde underskrevet deres skilsmissepapir omtrængt på samme klokkeslag som det første fly bragede ind i WTC. No wonder hvorfor stemningen var så mærkelig!!!

Jeg synes vi lige skal slutte af med en rigtig sød video, som jeg fandt på Facebook tidligere i dag. Tårene væltede ned af kinderne på mig over den kærlighed, der bliver givet til denne redningshund, som hjalp med at finde overlevende efter 9/11.