Lazy sunday er et fast inventar i min kalender. Min business holder lukket i weekenden, så jeg har mulighed for at lade op og tænke store tanker, plus at jeg bliver bedre og bedre til at vente med at besvare business mails til mandag.

I denne weekend har jeg besluttet at trække stikket hele weekenden, i det jeg kunne mærke i torsdags og fredags at jeg var ved at brænde ud. Jeg var både overtræt, hvilket i sig selv kan være ret farligt… jeg sværger på at jeg ikke kan stilles ansvarlig for, hvad jeg siger og gør i den til stand… til gengæld kommer der mange grin ud af det. Og så havde jeg bare brug for en weekend off, hvor jeg ikke skulle bekymre mig om noget og kun have fokus på mine egne behov.

Min Lazy Sunday plejer som regel at bestå af en helveds masse grøn te, lidt lækkert chokolade og frugt og så læser jeg i en god bog. I dag er det King Salomon’s Angels af Doreen Virtue. I mellemtiden kører enten fjernsynet eller computeren i baggrunden med en film, dokumentar eller serie.

Det eneste, som er i kalenderen i dag, er planlægning af næste uge, både på det personlige og business plan. Jeg elsker min morgen, aften, uge, måned og års journaler, hvor alting bliver planlagt og sat i system og orden. Jeg har brug for struktur i mit liv, for ellers falder det hele sammen. Dog kan jeg godt lide fleksibilitet, så jeg ikke føler at mine hænder er bundet. Så jeg har bygget mit eget planlægningssystem op, med de her små journaler som tager 5-10 minutter at udfylde, og så er vi ready to go.

Nu kommer det til at lyde som om, at jeg er et moselig, men jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg brug for Lazy-Sundays eller Computerfri-Weekend. Som egentlig bare er fancy ord for at koble fuldstændig af. Jeg drikker jo ikke alkohol og jeg gider på ingen måde at feste eller rende i byen. Det har aldrig sagt mig noget… men samtidig synes jeg helt åbenhjertigt, at dem som ha lyst til at feste, tage i byen og drikke skal have lov til det, alt det de vil… eller… indenfor den mængde så de stadig kan passe deres skole og arbejde mandag morgen ;o) Det jeg prøver på at sige er, at mine weekender også består af serie maraton, uanet mængder af Disney Channel og Nicklodeon, og så har jeg en kæmpe svaghed for en helt bestemt type film, som min søster synes at jeg burde være vokset fra… eftersom jeg ikke er 8 længere. Men hey… Jeg elsker de film!
Om det så var Teletubbies eller Bananer i Pyjamas så synes jeg at vil alle skal have lov til se de film, som vi har allermest lyst til… også selv vi ikke passer ind i målgruppen.

Vil så lige understrege, at det ikke er tale om Teletubbies eller Bananer i Pyjamas i mit tilfælde. Jeg har aldrig rigtig haft tålmodighed til at se de 2 shows. Desuden så kan jeg slet ikke arbejde med titlen Bananer i Pyjamas… What a title til et show for børn i alderen spædbarn til 3 år? Det kan godt være, at det er mit hoved der er lettere fuck’d up, men jeg synes altså det er ret perverst. ”Tænker du det samme som mig B1?”, ”Det tror jeg nok B2”, ”Nu er det ______ tiiiiid!” – Ej, glem det! Haha… Hvad skete der helt præcis med USKYLDIGT børne-tv?

Thank God for Dr. McStuffins, Zoe, Prinsesse Sofia, og hvad de andre nye børne-shows hedder. Børn skal have lov til at være børn, og jeg synes det er helt fint, at producenterne af børne-tv putter en eller anden form for læring og interaktion med barnet ind i deres programmer. Nu har jeg ikke selv børn, og har i øvrigt heller ingen planer om det foreløbigt. Men jeg synes det er fedt, at producenterne udnytter den tid, hvor tvet fungere som barnepige i en travl hverdag, på en konstruktiv måde. Jeg går meget op i undervisning og lærdom, og synes det er vigtig at vi bliver motiveret til at lærer igennem hele livet. Så kan det godt være at os som er ældre end 8 år synes at Mickey’s Clubhouse på Disney Junior er plat og barnligt, men prøv lige og kigge på hvor meget undervisninger og opdragende at der er lagt ind i det. På en sjov og hyggelig måde, som er waaay more tiltalende end støvede skolebøger og en lærer som taler monotont ved en tavle.

Pludselig kom vi laaangt væk fra Lazy Sundays…. Jeg tænkte på, hvor ofte holder du Lazy Sunday? – Og hvad laver, spiser og drikker du på en Lazy Sunday?

Husk også at deltage i Bryd Tavsheden’s kreative konkurrence om kærestevold og jalousi, med en præmie på 10.000 kr.

Jeg synes tit, at når jeg tjekker instagram og facebook mandag morgen, at der er en masse ”Åh-nej-mandag-morgen” billeder. Jeg kunne godt tænke mig, at lave lidt et kontra indlæg til det, fordi jeg ELSKER mandag.

Min mandag er som regel hellig, forstået på den måde, at det er meget, meget sjældent at jeg tager aftaler ind om mandagen. Min mandag er på mange måder forudplanlagt. Jeg arbejder hjemmefra på mit lille kontor. Jeg elsker stilheden og energien der er i mit hjem. Mit hjem er min hellige hule ;o)

Hver mandag er en ny start, og en mulighed for at starte et nyt kapitel. Mandag morgen går med planlægning af den kommende uge, planlægning af hvad der skal posts på de sociale medier og hvilke artikler som skal på SabrinaJensen.dk. Jeg har det vildeste planlægningssystem, men det virker! Jeg har aldrig været så produktiv og effektiv, som efter jeg gik over til det planlægningssystem jeg bruge nu.

Derefter går jeg i gang med at skrive på det projekt jeg arbejder på lige nu, som udkommer i midten af oktober. Jeg har vildt optur over dette projekt. Det er et projekt, som vil danne et helt grundlæggende fundament for succesfulde manifestationer, altså at virkeliggøre dine drømme og ønsker. Manifestation er vel på mange områder det overordnede resultat, hvis du bruger Loven om Tiltrækning (The Secret) rigtigt. Jeg har helt optur over dette projekt.

Næste ting på to-do listen er Uge Læsningen på SabrinaJensen.dk, som er en gratis service jeg tilbyder dem, som følger mit arbejde. Uge Læsningen minder på mange måder om Uge Læsningen om et uge horoskop, bortset fra det ikke er astrologi, men en blanding af psychic reading, clairvoyance, intuitive reading og tarot kort læsning.

I dag har jeg arbejdet fra 9-19, kun afbrudt af en lille halv times pause, hvor jeg smuttede ned på gågaden for at hente et par småting i Matas og videre indtil synsprøve hos optikeren.

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en lille gåtur. Udover mandage, så ELSKER jeg også regnvejr… det er simpelthen SÅ hyggeligt! Jeg havde lige brug for at få renset tankerne og få rørt mig lidt, efter at have arbejdet så mange timer foran computeren.

Den eneste nitte der har været i dag var at min skoreol faldt ned af væggen. Hold nu op et brag det gav, og alle mine stiletter lå ud over hele gulvet :'( Men som den selvstændige jyske kvinde jeg er, så fik jeg hurtigt styr på både reol og stiletter igen ;o) Yeeeah!

Hvordan har du det med mandage?

Det er slet ikke mening at Raise Our Voices skal være en arbejdsrelateret blog, for alt omkring Personlig og Spirituel Udvikling hører til på SabrinaJensen.dk – MEN ved at Raise Our Voices er en personlig blog, så er det slet ikke usandsynligt at vi kommer til at snakke om mit åndelige arbejde… Jeg blev inspireret til at skrive dette indlæg, da jeg læste Mascha Vang’s indlæg om at hun havde været til clairvoyant.

Så i dag tænkte jeg, at jeg vil dele lidt om mine erfaringer med clairvoyance. Jeg er jo 3. generation af clairvoyante og psychics, så det har altid været en helt naturlig del af mit liv. Det er så naturligt for mig, at jeg altid har vidst, at jeg skulle have en spirituel praksis og bruge mine gaver til at hjælpe andre. Det betyder at jeg siden 2011 har lavet Readings professionelt for klienter i hele verden fra Grønland til New Zealand og fra Californien til Singapore. Det er helt vildt!!!

I min praksis har jeg valgt, at lave Readings online for at kunne nå ud og hjælpe flest mulige mennesker, uafhængigt at geografi. Faktisk så giver det også mig mulighed for, at give mest muligt værdi til klienten og gå endnu mere i detaljerne, end hvis jeg skulle gøre det in-person. Hvis du er interesseret, så laver en gratis ugelig læsning hver mandag på SabrinaJensen.dk

Som clairvoyant (og som alternativ behandler i det hele taget) oplever jeg nogle gange, at mit fag og evner bliver lidt misfortolket. Dels fordi der er RIGTIG mange fordomme forbundet med, at have en karriere indenfor den åndelige og alternative verden. Men personligt så oplever jeg også, at rigtig mange tror, at clairvoyance kun er afdødekontakt – højst sandsynligt fordi at medierne mest har haft fokus på afdødekontakt og ånder.

Clairvoyance betyder Klarsyn, hvilket betyder at kunne SE den åndelige verden. Clairvoyance er 1 ud af 4 spirituelle sanser som man kan være udstyret med. De andre er Clairaudience som er Klarhørelse, altså at kunne HØRER den åndelige verden; Clairsentience som er Klarføling, altså at kunne MÆRKE den åndelige verden i form at åndelige tilstedeværelse eller energier; og Claircognizance som er Klarviden, hvilket betyder at man ved noget uden at kunne forklare, hvorfra man ved det – man ved det bare. Egentlig er der også en 5. spirituel sans, som er Intuitionen.
– SabrinaJensen.dk

 

Jeg laver ikke afdødekontakt i min praksis. Det er ikke mit kald, og det er ikke noget jeg har lyst til. Jeg bruger afdødekontakt i mit privatliv, men ikke for andre. En af grundende er, at jeg fungere bedst ved at arbejde med energierne på de høje frekvenser, dvs. engle, opstegende mestre og Kærlighedens Kraft.

Når jeg er på historiske steder, kan jeg rigtig godt lide at bruge mine åndelige gaver til at opleve stedets historie, på en mere autentisk måde. Jeg keder mig lyn hurtigt, hvis der går for meget historie-undervisning-fra-folkeskolen i den. Jeg ved egentlig ikke, om hele det her psychic-ting i min familie, er årsagen til at min familie også er meget historie interesseret. Men det har betydet, at jeg er blevet slæbt rundt på alverdens historiske steder. Det var den fedeste oplevelse, da jeg så en renæssance-dronning gå tværs igennem lokalet og forsvandt ind i væggen på Rosenborg Slot. Sådan noget skræmmer mig ikke.  I virkeligheden synes jeg, at det er meget hyggeligt.

Helt ærligt, så er jeg kun blevet bange en gang, og det var på en skoletur til Theresienstadt, som er en koncentrationslejer i det nordlige Tjekkiet. Jeg havde en klasselærer som på ingen måde var åben overfor den åndelige verden, og han mente det var noget pjat når jeg sagde at jeg var clairvoyant. Der var no mercy!

I virkeligheden, så tror jeg ikke, at jeg blev bange for den åndelige verden, som sådan. Jeg blev bange for de ting jeg så igennem klarsyn. Jeg blev bange, fordi jeg så og oplevede de frygtelige ting som var sket, hvordan uskyldige mennesker blev tortureret, forpint og henrettet. Som særlig sensitiv så kan jeg slet, slet ikke tåle at være vidner til den slags. Selvom disse frygtelige ting skete under 2. verdenskrig, så fremtoner det alligevel som en nu og her oplevelse når man ser det som clairvoyant. Du skal huske på, at tid er menneskeskabt og kun eksistere i vores verden fordi det menneskelige sind er lineært og har brug for fortid-nutid-fremtid for at kunne orienterer sig. I den åndelige verden sker alting samtidig og nuet er det eneste der eksistere.

Jeg gik i 8. klasse, så selvfølgelig blev jeg bange, når jeg så folk hænge i en galge, en stribe mennesker som blev skudt op af en mur, og børn og kvinder som mistede livet i et gaskammer. Selvfølgelig blev jeg utryg, når jeg så soldater voldtage uskyldige kvinder, og når jeg kunne hører fangernes forpinte skrig over hele lejeren. Jeg tror bare det er en helt naturlig reaktion på, hvad jeg oplevede. Jeg oplevede, at jeg befandt mig midt i det, og kunne hverken gøre fra eller til, fordi det var noget som var sket. Det var de tunge og ubehagelige energier, som reflekterede hvad der i virkeligheden skete. For at sige det lige ud – DET VAR MEGA KLAMT!

Mit sensitive hjerte kan slet ikke holde den slags ud. Jeg ser jo heller ikke CSI eller NCIS i fjernsynet, fordi jeg ved at jeg vil have mareridt 14 dage efter. Jeg ser ikke engang Nyhederne i fjernsynet, fordi mit nervesystem ikke kan tåle alt det drama som sker ude omkring i verden.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at hører, om du har haft nogle oplevelser med den åndelige verden?

NB: Du er meget velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg, men hold det i en pæn, sober og respekfuld tone, ellers vil din kommentar blive slettet.

11. september har en lidt anden betydning for mig end størstedelen af verden. Hver gang jeg bliver spurgt, hvad jeg lavede da World Trade Center styrtede til jorden, så bliver mindet om en ubehagelig og akavet stemning, som jeg stadig kan mærke i mit hjerte i dag 14 år efter.

Det var frygtelig at komme hjem fra skole, og tro at jeg skulle se genudsendelsen nummer 117 af Beverly Hills 90210, og i stedet var hele tv-programmet ryddet for at sende live billeder fra New York, hvor fly brager ind i tvillinge-tårnede, folk der kaster sig ud fra 33. sal i håbet om at redde deres eget liv. Panik og angst fra alle på gaden, reporterne, politiet, brandvæsnet, falk..

Jeg som er særlig sensitiv kunne ikke holde ud at kigge på det i ret lang tid, og besluttede mig for at gå ind på mit værelse. Dels for at beskytte mig selv mod de frygtelige billeder (red. for at undgå 14 dage med mareridt), men også for at bidrage med, hvad jeg som en lille 12-årige dansk pige havde at bidrage med. Åndeligt arbejde!

Jeg har lavet åndeligt arbejde siden nærmest den dag jeg blev født. Jeg er 3. generation af clairvoyante og psychic, så jeg er virkelig taknemmelig over det privilegium at have 2 generationer før mig, som kunne støtte mig i min åndelige udvikling og lærer mig at mestre mine gaver endnu bedre.

Jeg ringede til min farmor og spurgte hende, om hvordan jeg kunne hjælpe ofrene i New York, fordi jeg kunne simpelthen ikke bare sidde og kigge på. Min farmor, som altid har haft en meget stor betydning for mig, både som menneske og åndelig væsen, forklarede at det eneste vi kunne gøre var at sende hvidt og helbredende lys til New York og ofrene, og bede Universet om ekstra forsyninger til at hjælpe alt og alle som havde brug for det. Perfekt! Jeg satte noget musik på, og satte mig til rette på min seng for at meditere. Jeg kunne med det samme mærke at jeg joinede en hel gruppe af Lightworkers og Earth Angels hele verden over, som alle sendte hvidt lys til New York. Det var ret magisk at være connected med ligesindet sjæle i sådan et stærkt åndelig arbejde.

Verden var i sorg over det som skete i New York, og mit sensitive hjerte græd med ofrende og deres pårørende! Men min verden blev vendt yderlige op og ned den dag… Denne gang var det ikke noget der skete i et andet kontinent, men i min egen familie. Jeg sansede at der var noget helt galt mht. mine forældre. De udsende den særeste energi… begge to… Jeg havde rigtig svært ved at identificere denne energi, for jeg havde aldrig oplevede den før. De virkede også så underlige begge to. Der var sket et eller andet, som de åbenbart ikke vil ud med, og det der skete i New York var den perfekte dækhistorie for ikke at tale om det.

Som voldsramt barn så lærer man at vælge sine kampe med omhu, og i dette tilfælde så lod jeg det ligge… for den super akavet og underlige stemning kunne jo også skyldes terror-angrebet og den globale chok…

I virkeligheden tror jeg mere at det var en blanding af terror-angrebet og det mine forældre prøvede at dække over. 1½ år senere fandt jeg så ud af, at mine forældre havde underskrevet deres skilsmissepapir omtrængt på samme klokkeslag som det første fly bragede ind i WTC. No wonder hvorfor stemningen var så mærkelig!!!

Jeg synes vi lige skal slutte af med en rigtig sød video, som jeg fandt på Facebook tidligere i dag. Tårene væltede ned af kinderne på mig over den kærlighed, der bliver givet til denne redningshund, som hjalp med at finde overlevende efter 9/11.

Raise Our Voices har næsten kørt en uge nu, så derfor tænkte jeg, at jeg vil lave et lidt mere personligt indlæg, så du kunne lærer mig bedre at kende. Jeg holder en skarp linje mellem, hvad jeg deler med andre og hvad jeg holder for mig selv. Det tror jeg faktisk de fleste gør, for vi har vel alle brug for vores privatliv og vores små mysterier og hemmeligheder. Det har jeg i hvertfald ;o)

Men samtidig er jeg ikke en helt lukket bog, for jeg tror på at det er sundt at dele ud af sig selv på en autentisk og ærlig måde. Særligt i min profession hvor jeg underviser kvinder i personlig og spirituel udvikling er det vigtigt at Walk The Talk.

Her kommer 10 hurtige facts om mig, som du måske/måske ikke vidste om mig…

1. Jeg besluttede at blive selvstændig iværksætter allerede da jeg var 18 år… Jeg skulle bare lige finde ud af, hvordan jeg skulle gøre det.

2. Jeg elsker duften af nylavet kaffe, men kan bestemt ikke lide at drikke det… Så gammel er jeg ikke blevet, og efterhånden tvivler jeg på om jeg nogensinde bliver det.

3. Tilgængelig elsker jeg grøn te, og drikker flere liter hver dag.

4. Jeg er ubetinget B-menneske og fungere ikke rigtig før efter klokken 9-10 stykker.

5. Jeg er en stilet-pige og har den største skosamling af dem jeg kender.

6. Jeg er særlig sensitiv og introvert, så derfor har jeg meget få venner men rigtig mange bekendte i mit netværk.

7. Jeg begyndte at bruge make-up da jeg var 8-9 år… Dog har jeg altid været mest fan af det naturlige look.

8. Jeg startede til dans da jeg var 3-4 år, og begyndte at undervise på min danseskole da jeg var 7.

9. Jeg er den ældste i en søskendeflok på 3. Jeg er fra 1989, min bror er fra 1991 og min søster er fra 1996.

10. Jeg er den ultimative girly-girl med et touch af lady-like.